xxzz11

Vi danskere er helt fjollede med at rejse. Vi bruger rigtig mange af vores ferier på at flygte fra Danmark og det danske vejr, og hvis man giver vejrudsigten et overfladisk blik, kan der såmænd også være mange gode grunde til at gøre netop det. Det er ingen tvivl om, at en strandferie i Sydeuropa byder på lækkert sand, azurblåt vand og dejlige mængder solskin. På den slags parametre kan det danske, vindblæste Vesterhav slet ikke konkurrere. Det behøver det nu sådan set heller ikke at kunne. Der er nemlig mange andre grunde til, at du og familien sagtens kan holde jeres næste ferie hjemme i fædrelandet.

Gratis lagerfoto af afstand, Danmark, dronefotografering

Smukke og trygge omgivelser

Først og fremmest er der selvfølgelig de smukke omgivelser. Som før nævnt er et overfladisk blik på vejrudsigten nok til at skræmme de fleste ned til de sydeuropæiske kyster. Kigger man dog lidt nærmere, vil man dog kunne se masser af lækre solskinsdage i både sommer og forår. De er bare brudt op af en smule regn, som man jo med fordel så kan bruge som undskyldning til i stedet at hygge sig inden døre med slik, fjernsyn og brætspil på klassisk dansk maner. Solskinsdagene skal naturligvis derimod bruges til at nyde de førnævnte smukke omgivelser. Selvom Danmark er et småt land, er det nemlig også et smukt og historisk interessant land, hvoraf selv de indfødte kun har set en brøkdel. Der er i sandhed noget for enhver smag. 

Danmark, Solnedgang, Vand, Skyer, Hav, Ocean, Mole

Masser af muligheder

Kan man godt lide at bade ved stranden har Danmark for eksempel uforholdsmæssigt meget kyst. Synes man bedre om duften af skov og skyggende træer, findes der også masser af muligheder for en hyggelig skovtur. Slutteligt er der som nævnt masser af interessante historiske levn at se, hvis bare man begiver sig en smule rundt i det ganske, danske land. Det gør sig ikke mindst gældende her i Nyborg.

Dertil kommer det, at en rejse inden for landets grænser med alle de ovenfornævnte muligheder som regel er forholdsvist billig. I hvert fald, hvis I har været vant til at punge ud for fly og hotel til mindst en årlig udlandsrejse. På ferie i Danmark kan man nemlig let leje sig ind i et sommerhus af den størrelse og placering man ønsker sig. Find et sommerhus her og gå allerede nu i gang med at arrangere jeres næste ferie inden for landets grænser. Skal I opleve historiens vingesus eller ruskes igennem af den danske vestenvind. 

Gratis lagerfoto af arkitektur, balkon, dæk